Hidtil ukendte dokumenter afslører: Mærsk genansatte mand der havde seksuelt chikaneret, berørt og forfulgt ung kadet

I flere uger fulgte han hende rundt på skibet, som sejlede i Det Indiske Ocean. Hun var en blandt ganske få kvinder ombord, og hun bad ham mange gange holde sig væk. Han begyndte med at berøre hendes bagdel, og han svarede »ja ja, skat«, da hun bad den 60-årige bådsmand om ikke at røre ved hende. Senere, i skibets fitnessrum, stod bådsmanden længe og nedstirrede kvinden. De to var alene, og han sagde, at den kvindelige kadet ville ødelægge sin »sexede krop« ved at træne den. Oplevelserne er blot nogle af en lang række episoder, som en ung, kvindelig kadet havde med en 60-årig bådsmand på »Mærsk Memphis« i 2018. Mærsk tog sagen alvorligt og fyrede den ældre mand for seksuel chikane. Ifølge sagsdokumenter havde han ifølge Mærsks konklusion af sagen udsat hende for »seksuel chikane, berøring og trussel om vold og uønsket seksuel kontakt«. I konklusionen stod der også, at mandens adfærd var eskalerende, og at man frygtede, at det ville ende med yderligere hændelser, hvis ikke der blev grebet ind. Men der sluttede historien ikke. To år efter, at manden havde udstået en karantæne på tre måneder, blev han genansat og kom tilbage på et Mærsk-skib. Sagen er beskrevet i en række dokumenter fra de amerikanske søfartsmyndigheder. I andre dokumenter fremgår det, hvordan bådsmanden igen blev ansat i selskabet, ligesom Mærsk også selv bekræfter den oplysning. Tilbage efter sexchikane Manden arbejdede efterfølgende på et andet Mærsk-skib i flere år, indtil han sidste sommer blev pensioneret. Mærsk erkender, at søfolk, der har været involveret i seksuel chikane og andre tilsvarende sager i USA, kan træde ind i Mærsk-flåden igen. To eksperter kalder det bekymrende og mener, at denne praksis er et farligt signal at sende til de kvinder, der har været udsat for seksuel chikane på skibene, som i flere uger kan befinde sig langt ude på havet. Hændelsen fra 2018 er en af flere sager om seksuel chikane og overgreb, som har ramt det danske rederi i de senere år. Mange af dem er opstået i Mærsks store amerikanske datterselskab. Her spiller fagforeningerne en særlig rolle, oplyser Mærsk. I USA har fagforeningerne stor indflydelse på, hvem der skal være skibene, og i mindre grad rederierne. Ifølge Mærsk har rederiets amerikanske datterselskab forsøgt at få den amerikanske regering til at oprette en database over søfarende, som har fået deres sønæringsbevis inddraget på grund af seksuel chikane. Men det har indtil videre ikke været muligt. »Så i USA er det en anden situation i forhold til, hvordan man bemander skibet,« forklarer Nynne Norman Scheuer, der er direktør for marine HR og kulturforandring i Mærsks egen flåde, om årsagen til, at suspenderede og fyrede søfolk kan komme tilbage på skibene. Hun siger, at Mærsk kan foretage en registrering på en medarbejder, hvis virksomheden ikke ønsker at have vedkommende tilbage. »Vi kan godt indberette sager til fagforeningen, hvis vi har haft erfaringer med nogle på vores skibe. Men hvis de amerikanske myndigheder har foretaget en undersøgelse og vurderet, at den pågældende søfarende enten er uskyldig eller har aftjent sin straf, så har vi ikke juridisk hjemmel til at afvise af tage vedkommende ombord,« siger Nynne Norman Scheuer. Hun tilføjer, at hvis Mærsk alligevel valgte at forbyde en sømand adgang til et skib, kunne det ende i en retssag. Nultolerance klinger hult Hun vil ikke gå ind i den konkrete sag og vil ikke sige, hvor ofte det sker, at nogen kommer tilbage. Hun vil heller ikke svare på, om tilsvarende sager har fundet sted andre steder i verden. Men hun forklarer, at det er et særligt amerikansk problem, fordi det er fagforeningerne og ikke rederierne, der bemander skibene. Sagen kommer bag på kønsforsker ved RUC Kenneth Reinicke, der mener, at det klinger hult, når Mærsk samtidig bryster sig af en generel politik om nultolerance over for seksuel chikane – selv hvis det er det amerikanske system, som modarbejder processen. »Det sender et farligt signal om, at en sådan adfærd kun bliver dømt til en lille skammekrog, når der ikke er flere eller voldsommere konsekvenser,« siger han og uddyber, at man risikerer at sende et budskab om, at man som virksomhed ikke tager sådanne sager alvorligt. Mille Mortensen, der har forsket i mobning og krænkende handlinger ved Københavns Universitet, fortæller, at forskning viser, at det har særligt stor betydning for personer, der har været udsat for seksuel chikane, at organisationen tager respektfuldt og retfærdigt hånd om sagerne. »Hvis det står til troende, at det er sådan, han har gået videre i livet, så vil jeg godt nok være bekymret for at være den næste kollega til ham, i hvert fald især hvis jeg er kvinde,« siger hun. Nynne Norman Scheuer siger, at Mærsk arbejder hårdt for at ændre kulturen på skibene, og at det er derfor, at virksomheden har sat en undersøgelse i gang om forholdene for de kvindelige søfolk. »Der hersker ingen tvivl om, at vi tager alle sager om chikane meget alvorligt. Det er derfor, at vi de sidste tre år har arbejdet hårdt på vores kulturelle transformation og også begynder at se positive resultater, uden at vi er kommet i mål endnu,« siger hun. Besked på Facebook Efter flere ugers chikane fra bådsmanden endte den kvindelige kadet med at aflevere en liste til kaptajnen over det, hun havde været udsat for. Der stod blandt andet, at den 60-årige mandlige bådsmand havde forfulgt kvinden rundt på skibet, og at han havde sagt til hende, at han ville drikke hende fuld for at se, om hun så kunne sige nej til ham. Hun havde også beskrevet en episode, hvor hun kom gående på en af skibets gange, hvor bådsmanden tydeligt kiggede op og ned ad hendes krop og sagde »yummy« (lækker, red.) og stak tungen ud og lavede bevægelser med den. Han skulle også have sagt til hende, at han ville have givet hende tæsk, hvis hun havde været en mand. En aften havde bådsmanden angiveligt også skaffet sig adgang til kvindens Facebook-profil og skrevet til hendes ven. I beskeden stod der, at hun havde haft sex med overstyrmanden. Listen til kaptajnen førte til en større undersøgelse af hændelserne og interview med en række medarbejdere på skibet. Et vidne bekræftede i den forbindelse kvindens oplevelser og fortalte desuden, at bådsmanden ofte gik ualmindeligt tæt på kvindens krop for at intimidere hende. Mærsk konkluderede på baggrund af undersøgelsen, at kvinden havde været udsat for seksuel chikane, berøring og trussel om vold og uønsket seksuel kontakt, og manden blev fyret. Efter fyringen fra Mærsk modtog han også en dom på tre måneders karantæne, hvor han ikke måtte arbejde på et skib. Den blev afsagt af den særlige maritime amerikanske domstol, som til sammenligning giver op til 12 måneders karantæne, hvis man bliver testet positiv for euforiserende stoffer som hash i USA. »Det er bare sådan, jeg er opdraget« Da dommen blev afsagt, afviste bådsmanden selv alle anklager, på nær at han havde kaldt kadetten for »babe« og »baby«. »Det er bare den måde, jeg er opdraget på,« forklarede han. Adspurgt, om han var klar over, at det var en overskridelse af Mærsks politik, svarede han: »Jeg er 60 år. Det har jeg gjort hele mit liv. Jeg ændrer mig ikke nu«. Selv modtagelsen af fyresedlen nægtede han at skrive under på, fremgår det af dokumenterne. Det er uvist, hvad der blev af den unge, kvindelige kadet. Om hun færdiggjorde sin uddannelse og blev i søfartsbranchen står hen i det uvisse. Det har ikke været muligt at få et interview med kvinden. Fra tidligere sager ved man, at flere kvinder vælger at forlade søfartsbranchen og aldrig kommer tilbage, hvis de har haft oplevelser med seksuel chikane. Men vi ved, at den ældre bådsmand kom tilbage til Mærsk og genoptog sit arbejde på et andet containerskib i rederiet. Ved pensioneringen i 2024 blev han nemlig hyldet for sit arbejde til søs og ønsket »god vind« i sin fagforenings månedsblad. Ved et billede af ham bliver det fremhævet, at bådsmanden har sejlet som medlem af fagforeningen siden 2005 og løbende har efteruddannet sig ved en af de største, maritime træningsinstitutioner i USA. Af hyldesten fremgår det, at hans sidste ansættelse var på skibet »Maersk Detroit«. Skibet, han blev fyret fra i 2018, var »Mærsk Memphis«. Man skal kunne komme tilbage Kenneth Reinicke, kønsforsker på RUC, mener, at det bør være muligt at komme tilbage efter en sag, men at forløbet her er højst usædvanligt. »Man kan jo tale om, hvornår man har udstået sin straf. Men det virker helt ude i skoven, at han bliver ansat samme sted,« siger han. Forskeren Mille Mortensen mener, at det at blive genansat i en koncern, man er blevet fyret fra på grund af seksuel chikane, ikke nødvendigvis er problematisk. Hun peger på, at det handler om, at man vil ændre adfærd. Men hun bider også mærke i, at det ifølge oplysningerne i sagen ikke lader til, at bådsmanden var synderligt indstillet på det. »Det afhænger utrolig meget af, hvor villig man er til at tage kritikken til sig og ændre sin adfærd efterfølgende,« siger hun. Mærsk har i de senere år været ramt af flere sager om seksuel chikane og alvorlige overgreb på rederiets skibe. Særligt omtalt har været en sag om en uhyggelig voldtægt på et Mærsk-skib i 2019. Det var en sag, der sendte chokbølger gennem virksomheden, og som fik selskabet til at gennemføre en stor undersøgelse af problemets omfang. Det skete, efter at flere andre sager havde afsløret en omfattende sexistisk og utryg kultur på mange Mærsk-skibe. Hvad den undersøgelse har vist, har Mærsk hidtil holdt for sig selv, og selskabet vil fortsat ikke løfte sløret for, hvor udbredt seksuel chikane er på det danske rederis skibe. https://www.berlingske.dk/virksomheder/hidtil-ukendte-dokumenter-afsloerer-maersk-genansatte-mand-der-havde